Bryghuset Straahatten.
Langeland skal måske have sit eget mikrobryggeri.
Jeg havde planlagt at etablere et mikrobryggeri på Langeland, men den økonomiske krise og forsøget med "Butik Straahatten" har spist vores opsparing, så det ikke kan blive aktuelt lige med det samme.
Bryghuset:
Foreløbig er bryghuset kun i tankerne, men jeg håber det kan realiseres når krisen er overstået.
At etablere et mikrobryggeri kræver en masse ansøgninger, godkendelser, kurser og tilladelser.
En svær opgave er at finde egnede lokaler, der kan opfylde myndighedernes krav, samt at ombygge dem til formålet.
Jeg er også i fuld gang med at undersøge markedet for afsætning af det færdige produkt og har allerede fået stor opbakning i lokalsamfundet.
Teknik og udstyr:
Da mikrobryg-markedet efterhånden er meget udbygget og ølpriserne er faldende, trods stigende råvarepriser, så har jeg besluttet ikke at starte for stort.
Jeg har lavet tegninger og beregninger til et hjemmebygget 100 liters anlæg, hvor der kan produceres mellem 75 og 300 liter godt øl pr brygdag. Mængden afhænger faktisk kun af størrelsen på gæringstankene.
Hvis jeg kan finde et midlertidigt sted at placere udstyret, så er det min plan at starte som et bryglaug, for at lære udstyret og teknikkerne at kende og så senere flytte det til endelige godkendte lokaler. Men vi får se hvad der sker.
Hvis bryghuset - forhåbentligt - bliver en succes, så kan en udvidelse blive nødvendig, men jeg tager et skridt ad gangen. Jeg vil ikke satse mere end jeg økonomisk kan klare for egne midler.
Øltyper:
Jeg vil fokusere på engelsk og belgisk inspirerede øltyper brygget på kvalitets-råvarer.
De typer jeg forventer at starte med bliver: Pale ale, IPA, Mild ale, Brown ale, Porter, Stout, Hvedeøl, Klosterøl (Dubbel og Tripel) samt sæsonprægede specialøl.
Hvis behovet bliver til det, så kan jeg også kigge på tyske og tjekkiske øltyper, men de kræver en del mere teknisk udstyr og større tankkapacitet, end jeg har planlagt i starten.
Efterhånden som projektet skrider fremad, så vil siden blive opdateret. Så kig forbi her på siden og følg udviklingen.
Udgave 1.08, revideret 18.12.2009.
Udgave 1.00 til 1.01: Projektet er rykket 1 år frem. Flere tekniske oplysninger tilføjet.
Udgave 1.01 til 1.02: Butikken er nu kommet med. De tekniske oplysninger er opdateret.
Udgave 1.02 til 1.03: Butikken har fået en selvstændig side.
Udgave 1.03 til 1.04: Lokalerne er nu sikret.
Udgave 1.04 til 1.05: Små kosmetiske rettelser.
Udgave 1.05 til 1.06: Planerne om at etablere eget bryghus er udsat indtil videre.
Udgave 1.06 til 1.07: En generel opdatering.
Udgave 1.07 til 1.08: Siden flyttet og opdateret efter lukning af Butik Straahatten.
Send post til Webmaster: bryghus"snabel-a"straahatten.com.