"Straahatten"

"Butik Straahatten" lever stadig lidt endnu!

Navnet "Straahatten" stammer fra vores hyggelige stråtækte bondehus på Sydlangeland, som vi overtog den 1 december 2007 og vi flyttede permanent ind i den 28 juni 2009.

Efterhånden vil der komme diverse restlager varer fra vores lukkede "Butik Straahatten" til salg her.
Vi har stadig lidt MBT sko, indlæg til sko, bandager, støtte- kompressions- og rejsestrømper samt forskellige andre gode sager.

"Butik Straahatten"s triste forhistorie.

Den 20 juli 2009 åbnede vi "Butik Straahatten". Den fik desværre en kort levetid, da vi måtte lukke den fysiske butik allerede den 22 december 2009.
Nu har vi haft tid til at sunde os, og er ved at kunne overskue de ret store økonomiske konsekvenser efter butikkens lukning.
Vore forsøg på at sælge restlageret på et kræmmermarked har gennem 1½ år været flere omkostninger end salg af varer, så det opgiver vi nu. I stedet vil vi sætte varerne til salg på denne hjemmeside.

"Bryghuset Straahatten"

Vi havde planlagt at etablere et mikrobryggeri på Langeland, men den økonomiske krise og forsøget med at drive "Butik Straahatten" har omdannet vores opsparing til en stor bankgæld, så det ikke længere kan blive aktuelt.

Vores forliste projekt havde disse planer, som vi selv syntes var rimelig fornuftige:

Teknik og udstyr:
Da mikrobryg-markedet efterhånden er meget udbygget og ølpriserne er faldende, trods stigende råvarepriser, så havde vi besluttet ikke at starte for stort.
Derfor havde vi fokuseret på et mindre anlæg, der kunne udvides hen ad vejen, hvis behovet skulle komme.
Vi ville sammensætte et ca 100 liters bryganlæg, og med det kunne der produceres mellem 75 og 300 liter godt øl pr brygdag. Mængden afhang kun af størrelsen på gæringstankene.
Vi havde dengang egnede lokaler i forbindelse med "Butik Straahatten", der skulle ombygges og indrettes til formålet.

Øltyper:
Vi ville fokusere på engelsk og belgisk inspirerede øltyper brygget på kvalitets-råvarer.
De typer vi forventede at brygge var: Pale ale, IPA, Mild ale, Brown ale, Porter, Stout, Hvedeøl, Klosterøl (Dubbel og Tripel) samt sæsonprægede specialøl. Samt tjekkiske og tyske øltyper på et senere tidspunkt, da de kræver køleanlæg og større tankkapacitet.

Planer lige nu:


Når jeg får lavet en planlagt udvidelse af vores skur færdig, så råder jeg over ca 12 kvm, som skal bruges til et lille bryghus i privat regie.
Indretningen vil bestå af:
2 stk 27 liters elkogegryder, 1 stk 25 liters cylindrokonisk gæringstank, 2 stk 30 liters gæringsspande, sikar, maltkværn og andet brygudstyr, råvarelager, flaskelager og et hjørne med gærforædlingsfaciliteter.
Det er tanken at stifte et bryglaug, hvor jeg sammen med nogle ligesindede kan brygge noget godt øl, så lokale og udstyr kan udnyttes bedst muligt.

Med venlig hilsen Lisbeth & Steen Kristensen, Hedevejen 12, 5932 Humble, Tlf 6256 1054.

Udgave 2.02, revideret 15.07.2012.

Webmaster: info "at" straahatten.com.